Seneste kontrol: Vandet er rent og kan drikkes.
Det tog en del år, før Hvilsager fik en god og stabil vandforsyning af høj kvalitet. I dag hentes vandet fra en dybde af 87 meter. Der ligger det godt beskyttet af et ekstra tykt kalk- og ler lag, som beskytter vandet mod uønskede stoffer.
Der foretages løbende kontrol af vandkvaliteten. Alle kontrolrapporter offentliggøres løbende og kan findes i deres fulde længde i Proton Drive.
Opslag omkring vandet
Boringen serviceres tirsdag den 26. maj 2026. Arbejdet påbegyndes fra morgenen af og fortsætter ud på eftermiddagen. Der forventes ingen mangel på vand, men hvis der er et stort forbrug på dagen, kan der være lidt tid om eftermiddagen uden vand.
Torsdag den 11. december udføres der vedligeholdelsesarbjede i vandværket. Der vil i den forbindelse være nogle få timer, hvor der vil blive lukket for vandet, så sørg for at hælde lidt på flasker, hvis I har behov for det.
Den årlige arbejdsdag afholdes søndag den 25. maj og der vil i den forbindelse blive lukket for vandet, da vandtanken skal renses. Det drejer sig om ca 4 timer fra søndag formiddag. Da der i øjeblikket ikke udføres arbjede ved boringen, kommer arbejdet kun til at dreje sig om selve vandværket. Derfor har vi ikke […]
Vi holder hovedrengøring i vandværket søndag den 27. august. Her vil vi slukke for vandet i løbet af formiddagen og tænder først igen over middag, så I vil muligvis være uden vand i op til 4 timer.
Nu er vinteren kommet over os og dermed også frosten 🥶. Husk, at det er dit eget ansvar, at din vandmåler er forsvarligt beskyttet mod frosten. De tåler det så dårligt og vi oplever desværre ind i mellem, at de går til. En ny måler koster ~1.000 kr + timeløn til en håndværker. Derudover, vil […]